Ser denne e-mail ikke rigtig ud i dit mailprogram? Klik her for at se den online »



Skøn sommer med gæsterekord


Med skønne sommerminder og 11.000 brugte håndklæder sætter vi nu kursen imod et travlt og spændende efterår med masser af kursus- og weekendgæster, fester og selskaber. Sommeren har været skøn og fantastisk, og på Hotel Koldingfjord slog vi ny rekord, når det gælder antallet af gæster. Aldrig har så mange glade feriegæster besøgt os og nydt godt af roen og balancen i og omkring hotellet, udsigten fra vores terrasser, den gode mad samt den skønne natur i skoven og langs fjorden. I tørre tal havde vi hele 21 procent flere gæster end i 2012. Tak til alle, der besøgte os.


Frokost og middag på sydvendt terrasse


Er der noget bedre end at glæde sig til et veltilberedt måltid? Så længe vejret tillader det i august og september, serverer vi både frokost og middag på den store sydvendte terrasse ud for Café Louise og Restaurant Koldingfjord. Du behøver ikke bo på hotellet for at spise hos os og nyde den smukke udsigt over fjorden. Bordbestilling: Tlf. 76 20 86 01. Menukort: Café Louise og Restaurant Koldingfjord.


Julefrokost med nyhed på programmet


Book årets julefrokost nu. På Hotel Koldingfjord holder vi af traditioner, og vi glæder os til igen i år at byde velkommen til de eftertragtede julearrangementer og den stemningsfulde jul på Hotel Koldingfjord. Invitér kollegaer, samarbejdspartnere, familie eller venner til en uforglemmelig aften og nyd maden, atmosfæren og de fantastiske omgivelser. Vi sørger for det hele - og lidt mere til. Som noget nyt tilbyder vi i år en udsøgt juledinner til alle, som ønsker en anderledes julefrokost. Læs mere her


Konferenceafdeling i stærkeste holdopstilling


Ovenpå en solrig og varm sommer er konferenceafdelingen klar til at byde vores mange kursusgæster velkommen. Vi er i stærkeste holdopstilling og glæder os til et spændende efterår med masser af gode oplevelser med vores gæster. På Hotel Koldingfjord er der plads til ro, fordybelse og refleksion. Her ved skoven og fjorden mødes folk og udveksler ideer, finder ro og skaber resultater. Ring til os på tlf. 76 20 86 00.


Der er mange penge i tillid


Før vi tænker B2B eller B2C, skal vi tænke P2P. Seth Godin, det skallede marketinggeni fra New York, har skrevet det igen og igen. Der er mange penge i tillid. Hvad er du villig til at betale ekstra for? En ferie, der 100 procent sikkert bliver din bedste nogensinde? It’s a no brainer ik’? Hvis vi virkelig tror på, at "det virker", så er vi villige til at betale lidt mere. Læs hele klummen under Mikes Corner


Weekendophold i den smukke sensommer


Trænger du til et weekendophold med din mand, kone eller kæreste? Nyd den smukke sensommer ved fjorden og skoven på Hotel Koldingfjord. Slap af med en gåtur i naturen omkring hotellet, nyd vinsmagningen i vores vinkælder og slut af med en skøn middag i vores restaurant. Vi glæder os til at byde jer velkommen. I bestemmer selv, om I vil ankomme fredag eller lørdag. 


Det Kongelige Teater gæster Kolding


Biler Ved Søen hver lørdag, Kulturnatten med blandt andre Barbara Moleko og Fødeklinikken samt Det Kongelige Teater på Skamlingen. Det er tre tilbud i Kolding i de kommende uger. Der er gratis entre til koncerten 25. august med Det Kongelige Kapel, Den kongelige ballet, Det Kongelige Operakor og solister fra Den Kongelige Opera - mere end 200 medvirker. En storskærm sikrer, at alle tilskuere kan se de optrædende. 


25 års jubilæum på Trapholt


Ligeledes 25. august er der på Koldinghus foredrag med Tapio Juhl om at være finsk krigsbarn under Anden Verdenskrig. På Trapholt er der 25 års jubilæumsudstilling. Den åbner 29. august og kan opleves frem til 16. februar 2014. Udstillingen viser en blanding af skulptur, keramik, maleri, grafik, tekstil og møbler.

Hotel Koldingfjord · Fjordvej 154 · 6000 Kolding · Tlf.: 75 51 00 00 · hotel@koldingfjord.dk

Ønsker du at afmelde vores nyhedsbrev. Klik her