Motiverende møder
Se det hele udefra og få ny motivation - Ta’ en timeout på Hotel Koldingfjord
En timeout er et afbræk i hverdagen. En pause, hvor der er ro til refleksion og tid til at lægge ny strategi. Timeout er også tid ude, hvor der er plads til store tanker og fysisk og aktiv udfoldelse. Alt dette og meget mere danner rammen om et motiverende møde på Hotel Koldingfjord.
De historiske bygninger stod færdige i 1911 og var oprindeligt Danmarks første julemærkehjem med det formål at helbrede tuberkuloseramte børn. Dengang, som nu, var det vigtigt at få ro, motion og masser af frisk luft, og det er der i så rigelige mængder midt i fredsskoven og på de grønne arealer, der strækker sig helt ned til fjorden. Gæsterne får særlig gavn af disse livgivende elementer, hvis mødeformen lægger op til det.
Motiverende Møder tilbyder netop timeout – pauser, hvor kroppen og sanserne udfordres på en afvekslende måde. En timeout, hvor mødets dagsorden og hverdagens arbejde kan betragtes udefra. Strabadser og strategisk træning lader deltagerne op med ny energi og motivation og giver dem et nyt syn på de udfordringer, hverdagen bringer.
Motiverende Møder er et nyetableret partnerskab på det danske mødemarked – imellem CoastZone og 13 udvalgte hoteller og centre fordelt over hele Danmark. Se pressemeddelelse fra Motiverende møder her.
Læs den første udgivelse af More - Motiverende Møders magasin - og få et motiverende pust






