Jobbet:

  • Betagende omgivelser på Hotel Koldingfjord, et særpræg af design og koncept. Mange spændende arbejdsopgaver i hotellets konferenceafdeling
  • Gode og ordnede arbejdsforhold i et dynamisk miljø
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Søde og dygtige kolleger

Hvad forventer vi af dig:

  • At du har en god fysik
  • At du er detaljeorienteret og har lyst til at give vores gæster en god oplevelse og god service
  • At du er positiv og ønsker at medvirke til at udvikle vores forretning
  • At du er mødestabil og lægger vægt på at levere en professionel arbejdsindsats
  • At du kan bevare overblikket i travle perioder
  • At du er fleksibel og har lyst til at yde en ekstra indsats når behovet opstår
  • At du behersker dansk og engelsk
  • Bredt kendskab til IT er en fordel

Du vil få ansvaret for at give vores konferencegæster en god oplevelse under deres besøg på Hotel Koldingfjord. De daglige arbejdsopgaver består i at opstille og klargøre konferencelokalerne samt opstille forplejning til vores mange gæster i deres pauser. Du skal samtidig bistå vores gæster med vejledning i vores AV-udstyr. Der vil forekomme aften- og weekendarbejde.

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte hotelchef Mette Ahrendtsen på telefon 7620 8619 eller på ma@koldingfjord.dk.

Send din ansøgning så hurtigt som muligt via dette link: Hotel Koldingfjord - Konferenceservice


Ansøgningsfrist: Snarest med tiltrædelse efter nærmere aftale. Samtaler afholdes løbende.

 

Hotel Koldingfjord er et af Danmarks førende konferencehoteller smukt beliggende med direkte udsigt til Kolding fjord. Hotellet er 4-stjernet hotel med 132 værelser og mødelokaler med konferencefaciliteter op til 300 deltagere. Vi lægger stor vægt på service, samarbejde, udvikling og uddannelse, og tilbyder en handlekraftig organisation, hvor dine initiativer vil være en vigtig del af den fortsatte positive udvikling af Hotel Koldingfjord.