VIL DU PASSE PÅ OS OM NATTEN?
- natportier (weekend) søges til Hotel Koldingfjord 

Der er en særlig stemning på Hotel Koldingfjord, når natten falder på. Enten sænker roen sig over de smukke bygninger, gæsterne sover trygt og alt ånder fred eller fest går rigtig i gang med feststemte gæster. 

Det er her, du kommer ind i billedet. Vores nye natportier (weekend) skal nemlig passe godt på hotellet og ikke mindst gæsterne i de små timer. 

Det er et helt særligt arbejde at være vågen om natten, mens de fleste andre sover eller fester. Derfor søger vi også et helt særligt menneske som vores nye natportier:

- Du er stabil og kan løse opgaver selvstændigt

- Du taler dansk og kan kommunikere på engelsk

- Du er smilende og leverer god, personlig service

- Du er pålidelig og møder altid som aftalt


For at tiden ikke skal falde dig for lang, har vi sørget for nogle opgaver, du løser i løbet af natten:

- Du hjælper med at holde hotellet pænt og rent – og sørger for at støvsuge i større        lokaler

- Du klarer lettere administrative opgaver

- Du er med til at gøre hotellet klar til morgenens forventningsfulde gæster

Arbejdstiden er fredag-lørdag nat 22:45 – 07:30,
lørdag-søndag nat 22:45 – 07:30
og søndag-mandag nat 22:45 - 06:30. 
Vagt hver anden weekend.

Hotel Koldingfjord er en arbejdsplads i konstant udvikling - med dygtige kolleger og en uformel omgangstone. Hotel Koldingfjord er medlem af branche- og arbejdsgiverforeningen HORESTA og følger gældende overenskomster med 3F.

Tiltrædelse hurtigst muligt.  

Yderligere information hos:
Receptionschef Thomas Mortensen
på mail hr@slet-dette.koldingfjord.dk eller 75 51 00 00