Hotel Koldingfjord søger reservetjenere til hotellets selskaber og a la carte betjening.

Vi har mange konferencer, kurser og a la carte restaurant for både overnattende gæster samt gæster udefra.

Som reservetjener er du, sammen med engagerede kollegaer, med til at sikre, at vores gæster oplever Hotel Koldingfjords særlige Vedkommende Personlige Service.

Kvalifikationer

  • Du har et godt humør og let til smil
  • Du har god selvdisciplin, er teamplayer og i god fysisk form
  • Du er god til at servicere vores gæster
  • Du er fleksibel og forandringsparat
  • Du er god til at sætte dig ind i gæstens behov og ønsker
  • Du er punktlig, har styr på tingene og er i stand til at finde et ekstra gear, når det er nødvendig.
  • Du taler dansk

Vi tilbyder

  • Du bliver del af et ungt og engageret team
  • Et spændende og udadvendt job med udpræget gæstekultur, hvor vi alle arbejder med afsæt i vores vision om altid at yde Vedkommende Personlig Service
  • En travl og oplevelsesrig arbejdsdag, med masser af udfordringer og varierede arbejdsopgaver
  • Et godt arbejdsmiljø
  • Grundig oplæring
  • Der vil hovedsalig være tale om aftenvagter og weekendvagter (min. 4 timer)
  • Timeantal varierer og du har selv indflydelse på hvor mange vagter du tager
  • Løn efter overenskomst for reservetjenere mellem 3F og HORESTA
  • Personer med bopæl i Kolding fortrækkes.

Ansøgning

Såfremt ovennævnte har din interesse, skal du sende en kortfattet ansøgning med CV og foto til mail: lej@slet-dette.koldingfjord.dk

Hvis du har brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at ringe til restaurantchef Lars Engstrøm Jensen på tlf. 75510000.