Øllebrød

Vores øllebrød serveres hver dag på morgenbuffeten her på Hotel Koldingfjord. For os er der jo naturligvis en historie bag dette fra tiden, hvor Hotel Koldingfjord fungerede som tuberkulosehjem, og hvor det også var det, der gav børnene en solid og sund morgenmad, imens de var indlagt.

I dag er øllebrød blevet populært igen hos mange, fordi det både er bæredygtigt og reducerer madspildet. Samtidig smager det lækkert og giver en god start på dagen.

ingredienser

Til ca. 5 personer

1 stk rugbrød / rugbrødsrester
75 g. brun farin
1 øl - gerne mørk øl
1,5 dl vand

Fremgangsmåde

Alle ingredienserne koges mørt i 15 minutter og blendes til en lind masse.

Serveres med let piskefløde.