Et ophold på Hotel Koldingfjord er hver gang en unik og særlig oplevelse.

En oplevelse, der dog er ganske særlig i juletiden, hvor hotellet er hyggelig jule-pyntet og der er en helt speciel stemning, der bringer ro og balance til krop og sjæl.

Besøg Restaurant Kolding der byder på en lækker jule-gourmet middag. Du kan se menuen lige her.

Nyd også godt af vores centrale placering, tæt på både Koldinghus og Trapholt, der byder på spændende udstillinger. Eller måske et besøg til Honningkagebyen Christiansfeld, hvor I kan gå en tur i de hyggelige små gader.


Et besøg værd under jeres ophold

Det 750 år gamle slot, Koldinghus, er i dag et moderne museum med store internationale særudstillinger og landets største samling af moderne dansk sølv. Tag også en tur op i Kæmpetårnet, hvor du kan nyde udsigten udover byen, fjorden og slotssøen. 

Trapholt er museum for moderne kunst, kunsthåndværk og design, der hvert år byder på 6-10 udstillinger. Frem til 06. december 2020 kan du opleve "Lighthope" - et værk skabt under coronakrisen. Derudover kan du opleve udstillinger med Arne Jacobsen, Anette Harboe Flensburg og Richard Mortensen samt skulpturparken hvor samspillet mellem arkitektur, kunst og natur er i centrum.

Kun ca. 30 minutter væk ligger Christiansfeld, der i juletiden byder på deres lækre honningkager samt de berømte Herrnhuter stjerner. I over 200 år har man bagt honningkager i Christianfeld og er derfor for nogen kendt som Honningkagebyen. Christiansfeld er desuden UNESCO verdensarv på grund af dens særlige og regulære byplan, arkitektur og bemærkelsesmæssige helhed. 

Du kan se vores forskellige tilbud på weekendophold her - vi hjælper dig også gerne via telefon 75 51 00 00 eller mail hotel@slet-dette.koldingfjord.dk  

Vi glæder os til at byde jer velkommen til et hyggeligt juleophold på Hotel Koldingfjord.