Ramsløgspesto

I skoven omkring Hotel Koldingfjord er ramsløg netop kommet frem. Ramsløg findes i de fleste kystnære skove i Danmark, hvor den kommer frem i det tidlige forår og blomstre omkring maj måned. Ramsløg har en skarp lugt og er for mange kendt som naturens hvidløg. Den har et stort C-vitaminindhold og kan bruges til mange retter i køkkenet, som eksempelvis ramsløgspesto som du kan finde en opskrift på her.   


ingredienser

100 g ramsløg
50 g ristet hasselnødder
100 g havgus ost (eller anden parmesan lignende ost)
2 dl dansk rapsolie
salt og peber

Fremgangsmåde

Alle ingredienser blendes sammen til den ønskede konsistens, og er herefter klar til servering.

Den kan hældes på patentglas, som fint kan gemmes i køleskabet.