Flere hundrede gæster har delt deres bedste minder fra Hotel Koldingfjord

  1. October 2026

Få et indblik i gæsternes mange minder fra Hotel Koldingfjord, de har sendt til hotellet i forbindelse med en konkurrence.

I anledningen af åbningen af vores 20 nye hotellejligheder og designværelser i Granly og Fjordglimt udlovede hotellet en gratis overnatning samt en trerettersmiddag for to personer. 

For at deltage skulle man dele sit bedste minde fra hotellet. Det fik flere hundrede personer til tasterne, hvor de skrev om deres oplevelser på hotellet. Mange sendte også fotos. Især billeder af naturen og fjorden er landet i hotellets indbakke. 

Det har gjort et dybt indtryk på personalet at læse de mange beretninger. Her kommer et uddrag af nogle af beskederne.

Uddrag af mange hundrede minder
“Vi afholdte mit firmas 100 års jubilæum. Det hele spillede maden, indkvartering og i særdeleshed personalet. Dagen sluttede med fyrværkeri på bådebroen.” 

“Min bedste minde er da min hustru og jeg var ude at spise for første gang, da vi lige havde mødt hinanden. Det er et fantastisk minde.” 

“Alt fungerede til vores konference, og det var tydeligt, at intet var overladt til tilfældighederne. Service var i top. Bedst af alt var det, da vores islandske verdensanerkendte kollega erklærede, at Hotel Koldingfjord var det bedste kursussted han endnu havde besøgt.”

“Et meget flot og smukt hotel, med skøn beliggenhed og det sødeste og serviceorienterede personale, så man føler sig rigtig godt tilpas.” 

“Jeg har været til firmafest hos jer med overnatning i jeres flotte værelser. En flot udsigt til morgenmad. Vi fik en megagod middag, og alt var super godt.” 

“Kursus i forbindelse med arbejde og hyggestunder med gode veninder i restauranten.” 

“Jeg mindes en hyggelig aften som kokkeelev, hvor jeg besøgte jer til et arrangement, da en af mine gode klassekammerater var elev på hotellet. Han er i dag min mand.” 

“Jeg har oplevet mange gode møder og konferencer med både arbejde og netværk. Altid lækkert. Men ikke mindst har jeg gået mange skønne ture i området, da jeg boede tæt på.”

“Brugte hotellet som location i forbindelse med mit job som designer. Personalet gav den bedste service og var super imødekommende. Vi fik et supergodt resultat i de skønneste omgivelser.” 

“Jeg har nydt flere ophold i forbindelse med faglige kongresser, og det har altid været dejlige ophold med god mad. Fin lokalisation og god stemning.” 

“Jeg har besøgt Hotel Koldingfjord mange, mange gange. Det er vores yndlingshotel. Min mand var her i to år som barn med tubukalose. Det er ren afslapning og forkælelse for os at slappe af her et par dage.” 

“Jeg er ude og se jeres flotte magnolietræer, når de springer ud hvert forår. Og jeg har dejlige minder derfra, da jeg var i praktik. Fantastisk sted og dejlige mennesker ansat derude.” 

“Min mand og jeg holdt vores bryllupsfest på Louisehøj. Vi havde den mest fantastiske aften, med god betjening, lækker mad og glade gæster. Vi overraskede vores gæster med fyrværkeri ud over fjorden. Det var virkelig smukt.” 

“Udsigten, omgivelserne, værelserne, modtagelsen – det hele er helt i top. Og morgenbuffeten er uovertruffen. Jeg tror ikke, at man kan finde noget, der mangler, som kan gøre det mere perfekt. Det er bare så lækkert.” 

“Vi er gift foran Hotel Koldingfjord, og vi kommer hvert år på vores bryllupsdag og vi nyder at deltage, når der er Sankt Hans.” 

Vinderen af konkurrencen er fundet. Læs om hendes hoteloplevelse her

 

Tilbage