Guide: Sådan laver du to lækre sommerdrinks

Sommeren er her, og hvad passer bedre end en iskold drink på terrassen?
Vores tjenere Simon Agerkvist og Michael Krogh viser her, hvordan du laver de to sommerdrinks: Tom Collins Strawberry og French 75.
Guide til en perfekt Tom Strawberry Collins
Se Simon mixe en Tom Strawberry Collins her
Du skal bruge:
- Isterninger
- 4 cl gin
- 2 cl limesaft
- 4 cl jordbærsirup
- Danskvand
Fyld en shaker med isterninger. Tilsæt gin, limesaft og jordbærsirup, og ryst ingredienserne sammen. Hæld drinken op i dit glas. Top derefter op med danskvand, og pynt med en skive frisk jordbær, inden du serverer den.
Guide til en lækker French 75
French 75 er en klassisk cocktail med bobler, der kombinerer frisk citrus med gin og champagne.
Du skal bruge:
- Isterninger
- 4 cl gin
- 2 cl limesaft
- 2 cl sukkersirup
- Champagne
Fyld en shaker med isterninger, gin, limesaft og sukkersirup. Ryst ingredienserne godt sammen, og si drinken over i et glas. Top forsigtigt op med champagne, og servér straks.
Nyd sommeren ved fjorden
Hvis du hellere vil læne dig tilbage og nyde udsigten, er du altid velkommen på Hotel Koldingfjord. Her serverer vi både Tom Collins Strawberry og French 75 på terrassen med udsigt over fjorden.


