Skal du kickstarte 2027 på Hotel Koldingfjord?

Brug starten af 2027 til at samle dine medarbejdere til nytårskur og kickstart det nye år. Det betaler sig på den lange bane.
Det er vigtigt at fejre jeres resultater i det forgangne år og tale om, hvordan I i fællesskab indfrier jeres mål for det nye år. Hotel Koldingfjord har de perfekte rammer til at mødes, uanset om I er en mindre gruppe, eller om I er 300 ansatte.
Mette Louise Rasmussen har de sidste 11 år været konferencekoordinator hos Hotel Koldingfjord, og hun har stor erfaring med at planlægge og afholde events og særlige begivenheder.
Vi tilpasser alt efter dine ønsker og behov
“Inden du booker et arrangement eller en konference, har vi altid en åben og ærlig dialog om ønsker og behov. På den måde får du lige præcis den oplevelse, der passer til din virksomhed eller organisation,” siger Mette Louise Rasmussen, konferencekoordinator.
Mette Louise har planlagt og afholdt alle tænkelige konferencer og events på Hotel Koldingfjord. Hun har især en passion for at tænke kreativt og gøre noget ekstra, der gør indtryk.
Når du holder et kick-off-event eller nytårskur på Hotel Koldingfjord, har vi ikke en standardløsning. Vi tilpasser altid maden, lokalerne og eventuelt underholdning og teambuilding øvelser til jeres behov.
“For mig er det vigtigt at komme med input, der passer til vores gæster. Det gælder alt fra, hvad der skal serveres i pauserne, hvordan bordopstillingen skal være i mødelokalerne til hvordan aftenmenuen skal sammensættes,” siger Mette Louise.
Vi er med på udklædning og temafester
For de gæster, der ønsker et ekstraordinært event, har Mette Louise stor erfaring at trække på i samspil med sine kollegaer.
“Når vores gæster går ned ad trappen og siger wow, når de ser bordpynt og omgivelserne går op i en højere enhed, bliver jeg virkelig stolt på egne og mine kollegers vegne. Vi har det sjovt med at gøre en ekstra indsats, og vi har også før været klædt ud, hvis kunden ønsker et særligt tema, hvor de giver mening,” siger Mette Louise smilende.
Hotel Koldingfjord afholder dog ikke kun eksklusive fester og konferencer. Vi gør en dyd ud af at imødekomme dine behov, så du sætter rammen for dit event, og du kender altid prisen på forhånd, så du undgår ubehagelige overraskelser.


