Vi skaber tryghed om maden, når dine konferencegæster har særlige kosthensyn

  5. April 2026

Når du afholder en konference på Hotel Koldingfjord, tager vi selvfølgelig hensyn til dine gæsters allergier og andre kosthensyn.

Det kan være en stor mundfuld at holde styr på alt det praktiske, når du afholder en konference. Vi sørger for, at du trygt kan læne dig tilbage til måltiderne. Vi har styr på, hvem af dine gæster, der har allergier eller andre kosthensyn. Det gælder både, hvis dine gæster ikke tåler gluten, laktose eller nødder, eller om de ikke spiser gris eller måske kun fisk. Vi har ti særlige madkort i forskellige farver, der sikrer, at alle konferencegæster får den rette forplejning.

"Gæster med særlige kosthensyn får udleveret det kort, der passer til deres madpræferencer, og så placerer de kortet ved deres tallerken til måltiderne. På den måde kan vi diskret se, hvilken mad vi skal servere, uden at råbe hele bordet op,” siger Anette Plagborg, der er konferencekoordinator.

Madkortene findes både på dansk og engelsk, for at imødekomme lokale og internationale gæster.

Tilbage