Enkeltværelser med fjordudsigt
Vælg et enkeltværelse med fjordudsigt, hvis du rejser alene og ønsker en rolig og komfortabel base med udsigt til Kolding Fjord.
De 32 enkeltværelser er beliggende i hovedbygningen og byder på et smukt lysindfald samt direkte udsigt over fjorden. Her er der skabt en afslappet og funktionel ramme – ideel til både arbejde og hvile.
Værelserne er indrettet med en ekstra bred seng (140 cm), som sikrer god komfort, uanset længden på dit ophold.
Har du særlige ønsker, hjælper vi naturligvis gerne – kontakt blot receptionen.
Alle værelsespriser inkluderer vores store og indbydende morgenbuffet.
Bemærk venligst, at hele hotellet er røgfrit. Rygning er muligt på udendørsarealerne. Kæledyr er ikke tilladt.



























