Leif Sylvester pryder Hotel Koldingfjord
Den danske kunstmaler Leif Sylvester Petersen (1940 - ) er Hotel Koldingfjords huskunstner.
Over alt på hotellet møder du Leif Sylvesters finurlige væsener – i receptionen, i restauranten og ikke mindst på alle 132 værelser på hotellet.
Kunstværkerne på værelserne har Leif Sylvester skabt i perioden 2016 – 2022. Billedserien hedder ”Forandring” og er blevet til på baggrund af en af Leif Sylvesters farvestrålende plakater, som han har arbejdet videre på. Grundlaget for samtlige værker er den samme plakat. Men alle værkerne er blevet forskellige gennem processen.
Han er også kunstneren bag en række pyntepuder, der ligeledes findes på nogle værelser og desuden kan købes i receptionen.
- Kæmpe stort tillykke til Leif! Jeg er stolt af vores samarbejde med Leif Sylvester. Hans værker er underfundige, og jeg holder meget af at gå på opdagelse i dem. Derfor er det også en stor glæde at se, at hans værker på Hotel Koldingfjord har fået plads i den nye bog.
Den Store Sylvester
Alle gæster på Hotel Koldingfjord kender Leif Sylvester Petersens kunstværker.
Det store værk ”Velkommen” breder sine hænder ud i receptionen på hotellet og hilser imødekommende.
På væggene i huset er der både farvestrålende malerier og små, glade figurer, der lyser op.
Og så er der Leif Sylvesters hovedværk på Hotel Koldingfjord. Serien ”Forandring” består af i alt 132 værker – et billede på hvert af hotellets værelser.
Den 18. april 2025 fyldte kunster, forfatter, gøgler, musiker og komponist Leif Sylvester Petersen 85 år.
I den anledning udkom bogen Den Store Sylvester – en tour de force gennem Leif Sylvesters værker fra 1993 til 2024.